Skip to main content

Teknik: Temperatur-tuning

Oprette den: 11. juni 2021

I det seneste nummer af magasinet fra Alt Opel IG, Die Zuverlässige, er der en meget interessant artikel om "Temperatur-tuning" af 1,9 liter motoren til Opel GT. Mange GT-ejere kender til problemer med for varme motorer, som langt hen ad vejen skyldes placeringen af køleren og bilens aerodynamik, der giver nogle uhensigtsmæssige turbulenser.  I særdeleshed i tomgang og ved kø-kørsel, som IKKE er GT'ens livret.

Carsten Both, der sammen med Stefan Müller er typereferant for Opel GT'en i Alt Opel IG, har skrevet artiklen efter at have konsulteret Werner Wielan, der fra 1977 til 2012 var ansat i Opels  motor- og kølerudviklingsafdeling. Udover at han afslører at der faktisk er to typer vandpumper til 1,9 CIH motoren - med to størrelser skovlhjul - giver han også en lang række konkrete anvisninger til hvordan man kan optimere kølingen på GT'en. Artiklen ligger på hjemmesiden under Teknisk Information, gruppe 13 Kølesystem, som du finder her og er tilgængeligt for klubbens medlemmer efter log in 

Ved samme lejlighed vil vi slå et slag for magasinet Die Zuverlässige i almindelighed, som er et fremragende magasin med mange tekniske og historiske artikler om alle Opel bilerne og herunder naturligvis også Opel GT. Du kan finde adgangen til Die Zuverlässige her

Med venlig hilsen

Morten Jeppesen
Formand

Andre nyheder


Oprettet: 8. december 2025
Oprettet: 14. september 2025
Oprettet: 14. januar 2025
Oprettet: 16. december 2024
Oprettet: 15. december 2024