Oldtimerløbet 2023
Oprette den: 28. februar 2023
Nu er forberedelserne til Oldtimerløbet 2023 i fuld gang!
Velkommen til Oldtimerløbet i Gråsten for 31. gang. Sidste lørdag i maj er traditionen tro, dagen, hvor over 1000 køretøjer samles på Oldtimerpladsen i Gråsten. Vi er i fuld gang med at planlægge Oldtimerweek-enden 2023 og vi håber, at vejret igen viser sig fra den gode side! Køreturen fra Gråsten til grænsen og retur er en uforglemmelig oplevelse for deltagerne, med masser af publikum langs ruten.
Vi gør klar til at modtage de mange unikke køretøjer med deres glade ejere, og glæder os til, at deltagere og publikum får en rigtig god oplevelse ved Oldtimerløbet i Gråsten. - Vi ses så det høres!
Oldtimerløbet har igennem de sidste 31 år udviklet sig til en folkefest i både Gråsten og i byer langs ruten til grænsen. Over 4.000 betalende gæster besøger gerne pladsen for at beundre de skønne køretøjer, og der er et meget stort antal glade tilskuere langs løbsruten, som har etableret sig med campingborde, teltpavilloner, flag, termokander og svalende drikke. Vi håber alle deltagere og tilskuere vil være med til at gøre Oldtimerløbet i Gråsten til en festlig og mindeværdig dag.
- Det er muligt at campere i nærheden af pladsen, dog er der begrænsning på antallet af biler med campingvogn!
- Der findes gode campingpladser tæt på Gråsten,- se mere på: www.visitsonderborg.dk og oldtimerlobet.dk
- Oldtimerløbet kan oplagt bruges til et skønt ferieophold i Gråstens smukke omgivelser, så book i god tid og tag hele familien med.
Vedhæftet følger invitationen til Oldtimerløbet 2023, som vi håber, du vil være med til at publicere til
medlemmerne gennem jeres klubblad, på jeres hjemmeside, eller ved deling med mail eller på de sociale medier.
Vi vedhæfter også en gratis færdig annonce som måske fint kan passe i jeres klubblad eller på jeres hjemmeside.Bestilling af Startnummer foregår på Oldtimerløbets hjemmeside/webshop : www.oldtimerlobet.dk
Husk tilmelding inden d. 15 maj, så kommer du med i Deltagerlisten og kan ved tilvalg få dit køretøj bedømt.
Webshoppen åbner d. 1.3.2023 kl. 12:00 for køb af startnummer etc.
Idégrundlaget for Oldtimerløbet er, at skabe et forum og en begivenhed, hvor ejere af historiske køretøjer
under afslappede former kan møde ligesindede, hvad enten interessen drejer sig om knallerter, scootere,
motorcykler eller biler, lastbiler, busser og traktorer, samt at præsentere den motorhistoriske udvikling for etbredt og nysgerrigt publikum.
LIONS CLUB Broager-Gråsten står som arrangør af støttearrangementet. Et evt. overskud båndlægges i
LIONS CLUBS aktivitetskasse, og anvendes 100% til humanitære og almennyttige formål lokalt,
nationalt og internationalt, samt til Oldtimerprisen.
Det skal siges, at der er mange mennesker om at løfte opgaven i lokalsamfundet og vi vil bl.a. gerne takke:
Sønderjysk Motorcykel Club, forenings- og klubmedlemmer fra mange klubber som stiller sig til rådighed, også
med dommere, Sønderborg Beredskab, Sønderborg Kommune samt handelsstanden og erhvervslivet i Gråsten.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Oldtimerudvalget,
Lions Club Broager-Gråsten
Kristian Pallesen
Sletmarken 38, 6310 Broager, mobil 61 51 47 88 - E-post: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.